
Skattekontoen hvad er det for en størrelse?
Den viser virksomhedens mellemværende med SKAT. På skattekontoen kan alle transaktioner med SKAT ses, herunder selskabsskat, A-skat, AM-Bidrag, moms, renter og det der er betalt eller udbetalt af SKAT. Skattekontoen giver et bedre overblik end hidtil. Tidligere har det været nødvendigt at ringe til SKAT og bede om at få tilsendt en specifikation af mellemværendet med SKAT. Dette er heldigvis slut.
B-skatten
Har du enkeltmandsvirksomhed, vil du ikke kunne finde information om B-skatten. Her vil du forsat bruge tast selv borger til at afregne B-skatten.
Værd at bemærke
Når du skal afregne moms, skal du vente med at betale momsen indtil der er 5 dage til fristen udløber. Hvis du alligevel betaler momsen på eks. Kr. 10.000 to uger før, bliver beløbet sat retur på din bankkonto. Dette kan resultere i, at du vil få rykkergebyr fra SKAT fordi, at du har ”glemt” at betale momsen til tiden. Dette kan virke noget uretfærdigt, da du netop havde betalt momsen til tiden.
Du kan komme uden om dette problem, hvis du ændrer udbetalingsbeløbet på skattekontoen til eks. kr. 10.000. Ønsker du at betale kr. 25.000 i moms, så skal udbetalingsbeløbet ændres til kr. 25.000 og så fremdeles.
Gammel gæld skal afregnes først
Er der en gammel gæld på eksempelvis A-skat på kr. 12.000, vil de kr. 25.000 først skulle dække A-skatten. Resten skal dække momsen. Her skal du være opmærksom på, at der skal indbetales yderligere kr. 12.000 for at undgå rykkergebyr på kr. 800.
Renter med tilbagevirkende kraft
SKAT har inden for de seneste par måneder tilskrevet renter med tilbagevirkende kraft til 1. august 2013. Dette har især konsekvens for de selskaber som skal lave årsrapport i perioden 1. august til 30. november 2013, da de ikke har kunne få oplyst saldoen.
Skattekonto i din kontoplan
Det kan være en fordel, at du i dit regnskabsprogram opretter en konto under passiver benævnt skattekonto. Alle de transaktioner der er på skattekontoen, skal være de samme, som står i dit regnskabsprogram. På den måde er du altid sikker på, at du har alle transaktioner med.
Du kan se videoklip om hvordan skattekontoen fungerer her.